Oplev friheden |
Nok det bedste dykkersted i Aarhus området med adgang fra land. Under overfladen er det meget varieret og pænt med liv. Store kampesten strækker sig langs med færgeindsejlingen, herfra snor brunalger sig ned til den fine sandbund, hvor du kan finde både krabber, hummere og endda et par havenisser.
Fra betonplatformen kan man vælge at svømme nord på op mod indsejlingen til færgehavnen det er på den tur. Her finder du en bunke pileflet på vejen, der er gemmested for krabber og hummere. Vend om når stenmolen slutter, og man kommer til jern spunsen, så komme man ikke for tæt på skibsfarten. Det er også en mulighed at følge kæden, der ligger på vejen. Her for enden står et toilet, hvor du kan støde på vildfaren havliv. Sæt herfra kompaskursen på 0°, og du vil møde et par havenisser, et teselskab og nogle store uglefigurer. Vælger man at svømme syd på langs molen dejer den efter et kort stykke mod syd vest. På denne tur kan man bare give den gas uden at komme i konflikt med skibsfart, men vær opmærksom på lystfiskere på land.


Stedet ligger helt ude for enden af den nye mole i forbindelse med Molslinjens færgehavn. For enden af vejen er der anlagt en fiske platform. Her er der en stige/trappe ned til en dykkerplatform og herefter en stige direkte ned i vandet.
Det er let at komme i og op af vandet. Max dybde langs molen er cirka 12 meter. Stedet er helt åbent ud mod Kattegat, og der kræves enten stille vejr eller vestlig vind for, at der kan dykkes sikkert. Vær opmærksom på skibstrafik, især Molslinjes færger. Forsøg ikke at komme i eller ud af vandet når dønningerne fra færgerne rammer molen. Der er ingen toiletfaciliter eller afskylningsmuligheder. Der er en 3-timers gratis parkeringsplads tæt på, men ellers et område med betalingsanlæg i gåafstand.



| Mindste dybde (M) | 5 |
| Maksimale dybde (M) | 14 |
| Egnet til | Scuba dykning, UV-jagt |
| Type | Mole, Natur |
| Adgang fra | Mole |
| Strømforhold | Ingen |
| Kommentar til strøm | Der kan være strøm fra bølgerne fra hurtig færgerne - eller ingen strøm af betydning |
| Sværhedsgrad (1 - 5) | 2 |
| I og op af vandet | Af lodret stige og ned på store sten fra fiskeplatformen - absolut ikke nemt |
| Højdepunkter | Store molesten, fin sandbund, en masse pileflet på hele området, godt med liv, nok det flotteste sted i Aarhusområdet |
| Faciliteter | Parkering |
| Kørselsvejledning | Kør ud mod Mols-Linien færgehavn og kør af til højre lige før betalingsanlægget. Der er en fin pakkeringsplads lige op at dykkerstedet. |